|
Juni
30 juni
Py ha, hvor tiden går. Jeg synes lige, at jeg har skrevet...Men siden sidst er der altså sket en del.
Først og fremmest har vi sagt farvel til naboerne fra det blå hus. Jeppe, Maje, Ea, Bertram og Frej, der tog så godt imod os, da vi kom hertil og har været de bedst tænkelige naboer i det sidste år er nu rejst. Familien er flyttet til Vanløse...Så der er ret stille her omkring lige nu.
Vi savner dem, og børnene mangler legekamerater i huset next door. Men det er et vilkår med danske i Grønland. Pludselig er de væk.
 
Lise skriver under - nu viceforstander Bestyrelsen inspicerer elevernes opholdsstue
Men det går endda, og vi har dte fint. Signe har sommerferie for længst. De sidste 5 arbejdsdag har hun været med på kontoret på fuld tid. Meget tålmodig pige må man sige. Drengene fik ferie fra børnehaven i dag. De har det godt der oppe, så de kunne fint vente. Tue sagde farvel og tak med kage og slik til børn og voksne. Han starter i skolen til august. Stor dreng!
Men Lise og jeg skal jo lave skole. Så det bliver lidt amputeret. En af os vil komme til at gå på arbejde. Mest mig, men også Lise vil skulle på kontor nogle dage.
 
Efterskole - mod nord Den dovne åde at høste muslinger
De første gæster kommer d. 11 juli. Det bliver rigtig dejligt. I er meget velkomne alle sammen - vi glæder os til at se jer. Det bliver helt sikkert også dejligt for børnene at få besøg. Vi kommer til at have gæster til og fra frem til midt i september. Det er kun dejligt. Vi skal gøre, hvad vi kan for at diske op med sejlture, vandreruter, ørredfiskeri, hvalkiggeri og sådan noget.
 
Tobias Lises høst
Den sidste tid har vi aerbejdet meget. Men vi har også været på masser af ture - og sejlet i den fine lille båd. Forleden var vi på tur med Louise, malte og karoline. mange timers landgang på stranden m. ammasatfangst, bål og myg. Rigtig godt (men ingen billeder). Lige før Jeppe og Maja tog afsted havde vi alletiders dag i Laksebugten ved Tobias hytte. En rigtig god dag.
 
Tobias hytte med både tag og udsigt Farvel - Takuss
Jeg har sejlet alene nogle nætter og også gået til strømstedet en sen aften på ørredfiskeri. Det gav bonus ude dog at være helt overdådigt.
 
På vejen hjem fra havnen Vi savner jer....
Den næste uges tid byder på afgørende skridt i forhold til efterskoleprojektet. Det må jeg hellere fortælle mere om, når alle de rigtige og vigtige beslutninger er taget!
17. juni.
Qasigiannguit set fra havsiden
 
Søsætning Første runde
Hej igen alle sammen. Så tager vi fat på en ny runde med billeder og lidt småsnak her fra... Det er alt for længe siden sidst. Det kan der ikke være tvivl om.
Men vi har jo været på ferie. En dejlig tur til Danmark med masser af familie og venner - og også lidt arbejde selvfølgelig. 2 uger blev det til, og det var jo selvfølgelig alt for lidt. Vi havde travlt - men havde en dejlig tid i landet, hvor det kan regne!!! Så strøg vi til Creta. En uge i kendte omgivelser. Vi lukkede telefoner og pc og gik på stranden. Herligt. Det er tredie år i træk med Creta i maj - sidste år var det med højskolen fra Ribe.
Alt i alt en rigtig dejlig ferie. Vi nåede i Danmark at holde en weekend i sommerhus med de kommende medarbejdere på efterskolen. Det var rigtig dejligt at se dem / os sammen. Det gav en rigtig god fornemmelse af et godt team, og et godt udgangsounkt for at komme videre med skolearbejdet.
På vej hjem fra Creta blev vores kkamera stjålet (fra den indcheckede baggage!), så vi har ingen feriebilleder. Heller ikke fra medarbejdersamlingen. Se det er øv!
 
Kun lige uden for havnen - på første tur. Tue
 
Johan kan godt lide at sejle ...og Lise
Og så kunne vi alle ånde lettet op, da vi nåede hjem igen. En lang rejse fra Chania til Qasigiannguit tærede på kræfterne, så det var dejligt, da vi endelig nåede frem. Børnene havde glædet sig meget til at komme hjem til Det Gule Hus, legekammerater og hunde. Og her er bare virkelig dejligt. Efter et par dage med skyet vejr, er det blevet sommer for alvor. Solen skinner altid - også om natten. Det er tid til ammasatter, myggene har ikke indtaget byen endnu og ikke mindst... Vi har fået båden i vandet. Alt for fedt. Den bliver vi glade for. 24,8 knob, den sejler godt lader det til, der er ok plads til alle. 3 korte ture er det blevet til, så nu er vi klar til at komme længere væk. Vi håber på, at der stadig er ammasatter i weekenden, så giver vi det et helhjertet forsøg. Vi har endnu ikke fanget selv.
 
Tue og Bertram Signe og hund
Så skal jeg da også lige nævne, at der er fuld knald på efterskolearbejdet. Bestyrelsesmøde over de næste 2 dage, og nok at se til. det meste går rigtig godt - men der er selvfølgelig også svære ting. Byggeriet bliver super, og de tilmeldte elever er ikke faldet fra. Det er rigtig godt.
 
Signe Blomster...
 
Familier i "haven". Bål med udsigt til Qaqarsuaq
Maj
5. maj
Det kom som et chock for byen, da det forleden dag var gråvejr. Det sneede, da vi stod op, og solen var væk. Det blæste oven i købet lidt. Det er vi slet ikke vant til, så de fleste af byens borgere fik sig en indedag. Heldigvis, var lavtrykket drevet over hen på aftenen og normalt højtryksvejr indfandt sig igen. Det er altid godt vejr for tiden...Sådan har det i store træk været siden midt i februar. November til januar taler vi så ikke om, vel....
Jeg tager til Ilulissat i morgen et kort smut til bestyrelsesmøde på efterskolen. Der er nok at se til for bestyrelsen, så mødet er længe ventet. Ellers står den jo på ferietur til Danmark om en uges tid. Det glæder vi os til, selv om det er meget svært at lade efterskolenprojektet ligge.
Ellers den gode nyhed, at Jens efterskolens administrative medarbejder er vel ankommet til byen og startet på kontoret. Det er vi rigtig glade for, og der er bestemt arbejde til ham.
Den anden gode nyhed er, at vi fik vores båd til byen i går - så nu ligger den uden for og venter på at blive gjort klar. LEGU er af typen Monarch 5.25 (17 fod). Den er ikke så brugt som frygtet, men har da selvfølgelig mange år på bagen. Den er udstyret med 4-takts 60 hestes Mercury motor fra 2008, er ganske åben, og vi tror, at den matcher familiens ambitioner og behov. Vi glæder os til at få den i vandet. Der er jo fortsat is, og sejlsæsonen er slet ikke skudt i gang. De hurtigste er vel i om en 14 dages tid. De fleste omkring d. 1. juni.
Men i weekenden kan vi altså fortsat køre på isen i laksebugten og fiske havkat.
 
LEGU foran det gule hus Tobias ved sin næsten hytte i Laksebugten
  
LEGU ankommer Vi roder med båden.... Tobias og jeg kørte byggematerialer på slæden
 
Irena Arctica havde LEGU med fra Sisimiut Ved Tobias hytte 1 time fra byen
April
27. april
Så er cyklerne kommet frem. Det tør og vejene bliver mere og mere tørre - eller nogen steder mere og mere våde med sne og søle. Foreløbig dog helt fint, og vi kan færdes i sko. Der kommer nok en tid inden så længe, hvor alt er sjap. Solskin stadig for hele 5-øren. Vores unger er 2-farvede: Solbrune til hue og jakkekanten - herfra hvide.
Den sidste uges tid har været præget af arbejde og tanker om efterskolen. På den gode side er udviklingen i byggeriet, der følger planen. Det bliver en rigtig flot skole.
I dag, søndag nåede hele familien en tur på isen. Vi mødte Tobias, der kom på mountainbike - han var ude at træne, men kunne da godt lige tage en kop kaffe og fange et par fisk, før han kørte videre. Vi havde en rigtig dejlig tur. De to nye hunde er på ingen måde vænnet til - så det giver lidt uro, når vi kører. Sådan er det vist.
 
Signe cykler Tue, Signe, Ea
 
Tue og Ea Efterskole
 
Ny foredragssal på vej Tøvejr
 
Signe, Tue, Johan og Tobias Lise fiske, Signe i midten og Tobias på slæden
 
Lise fisker... og fanger
14. april
Pyh ha. Så blev det hverdag igen. En dejlig dejlig påske med sol og gæster er vel overstået. Vi har haft besøg af moster Lene, fætter Michael og granfætter Daniel. Rigtig dejligt med besøg fra Danmark. Gæsterne har fået smæk for skillingen med at, hvad det nordgrønlandske forår kan byde på. Masser af slædeture, isfiskeri med skiftende held, sol og frost i kinderne og alt sådan noget. Hundene har kørt hver eneste dag den sidste lange tid, men får nu en uges pause, nu hvor Lise er i Danmark for at ansætte lærere til efterskolen. Det er næsten ikke til at bære ikke at kunne køre, men det går nu nok alligevel. Flokken er nu oppe på 7 voksne dyr + 2 hvalpe. Fortsat rigtig gode hunde, der elsker at trække....men som til gengæld ikke fatter så meget andet. Et par timers pause på isen er til eksempel en overordentlig stor udfordring for kusken!!!!
Ungerne og jeg nyder nu ro i huset. Vi har ladet opvasken stå, hygget og gået tidligt i seng. Tue har fået sit værelse tilbage efter gæstebesøget, så nu nærmer vi os normaltilstande.
Efterskolen har fået vinduer i....det er godt! Til gengæld er der en hel del større eller mindre detaljer, der udfordrer og driller i det der skoleprojekt.
Det er stadig solskin....
Og så har vi jo fået skib. Det vil sige to snydeskibe uden varer til butikken....Surt...Men nu har vi friske varer. Værst er egentlig, at vi har måttet klare påsken uden påskeæg....Men det gik - udelukkende på grund af moster Lenes medbragte...Tak for det.
 
Maja og Lise Johan - og Frej er kørt i pit
 
Frej og Johan - Teletubbies Kaffe
  
Tue - (det fremgår) Signe og Mikkel Der er altid noget, man er god til - Johan
 
Op ad Signe og Ea får pølsemadder og kakao
 
Nat på isen - Lise ved fiskehul Tue, Daniel, Signe og fætter Michael (37)
 
Signe og fætter Tue som alenekusk. Faren spæner efter
 
Familier på isen Man kører venstre om modkørende - vigtigt!
4. april
Så er jeg tilbage igen. Denne gang efter et smut til Nuuk. Et par dage vejrfast med ventetid i lufthavnen, måtte jeg tage med. Men dejligt at være tilbage i Nordgrønland. Her er der byttet om på tingene nu. Det er lyst - ufatteligt lyst. Solskin, solskin, solskin. I dag (lørdag)gik ungerne ud for at lege kl 08.20. Efter en lang dag med leg og slædetur fik vi Signe og Tue ind igen omkring 20.30. Det er tid til solcreme og mørke solbriller.
Jeg har rejst for meget på det sidste. Familien har manglet mig - det er rart at være tilbage. Den sidste uges tid har vi haft besøg af Tine og Jørn + 2. årige Marie. Det har været rigtig dejligt, og de nåede at få nogle gode ture i det gode vejr. Nu er de ikke så blege i ansigtet længere, som da de kom. I næste uge er det moster Lene, Michael og Daniel, der kommer. Det glæder vi os til - selv om vi da også godt kan nyde bare at være os selv.
Nå, men for det meste arbejder vi jo - med skole. Der er mange bolde i luften - py ha. Der er også nogen af dem, der er faretruende nær ved at ramme jorden. Men skulle vi tabe et par stykker, må vi jo samle dem op igen og komme videre. Der er gang i ansættelser af lærere og køkkenleder. Den del ser rigtig godt ud. Men på hverdage, er det jo meget almindeligt, med lidt for lange arbejdsdage, i forhold til, hvad man kunne ønske sig, børn i skole og institution og sådan.
Men nu i dag, var det jo lørdag. Ungerne stod op og gik ud. Nogle gik til butikken. Så tog vi på slædetur til Laksebugten, hvor vi mødte Pilo og Nivés familie, der skulle røgte garn. Hjemme igen kl. 16.30 spurtede vi til kaffemik hos naboens, Tue til legekammerat Arkaluk, Lise fik rutinerede kræfter til at komme med over og hjælpe med tilberedning af ryper, Signe og Tue kom ind efter 20.00 og så på hovedet i seng ved 9-tiden. Johan er på smertestillende på grund af sol i ansigtet!
 
Tue indskrives i skolen Der får man karameller
 
Grøntafdeling i Brugsen i Nuuk ...og i butikken i Qasigiannguit
 
Maja og Daniel Lise
 
Der rygtes garn - Pilo, Nivé, Lise, Signe Den helt store legeplads - Naduk (4 år) og Johan (2 1/2)
 
Lise Tue
 
Signe Flyversøen
  
Rasmus og Tue Johan Tilberedning af ryper
Aviana har fødselsdag - ny mobil - Signe hjælper
Marts
15. marts
Jeg er hjemme igen efter en hektisk uge i Danmark. Der er masser at fortælle - men det bliver ikke nu. Men hvor er det dog dejligt at være tilbage i solens rige. Sol, sol og atter sol. Det er bare fantastisk. Det er for alvor blevet forår i Nordgrønland.
  
Johan Johan Tue
 
Maja - nabo Mormor Gitte og Johan
 
Tue - lidt varm kakao gør godt Maja, Tue, Bertram og Signe
 
Signe og hvalpe Ekspedition
 
Rejsegilde på efterskolen
 
Kvalifikation til GM i slæde.....
Februar
26. Februar
Gitte er kommet. Dejligt, dejligt, dejligt. Hun havde en rigtig god rejse med sol over hele vestkysten. Det er altså fedt med helikopteren!
Gaver til hele banden. Vindruer - det gør godt, nu, hvor jeg har spist den sidste appelsin i byen! Cognac..
Jeg nåede at have Gitte med på en times slædetur. Det var rigtig fint - så nu er det nået. Jeg tager jo til Ilulissat i morgen, så det var lige nu, det skulle være.
På søen gør de klar til fredagens væddeløb. der er kommet slæder fra Kangaatsiaq og fra Ilulissat. Kl. 12.00 i morgen er der start på en 50 km. rundløjpe. 14 slæder til start - samtidig. Hver slæde kører med max 16 hunde. 15.000 kr. til vinderen! Om aftenen er der dansemik i hallen. Folk fik løn i dag, så der er lagt op til en weekend af de helt store.
Her til aften hyggeligt i Det Gule Hus. Tue, Johan og Gitte spille bold med Johans sut. Signe brugte aftenen i brusekabinen, hvor hun skrålede vrøvlegrønlandsk sang til musik fra Nina Kreutzmann.
I Det Blå hus er Jeppe + to kumpaner klar til afrejse på forårets store Qaanaaq-ekspedition. De tager afsted om et par dage. 3 mand, 2 slæder og vel en 20 hunde. De skal herfra, og så langt mod nord som de kan nå på en måneds tid. Telt, rifler og hunde er ved at være kørt til. God tur til dem!
25. februar
Sådan ser den ud i dag - fortsat på vinterplads - i Sisimiut.
Og så kan I jo ellers godt sige tillykke. Vi tog skridtet i dag og købte båd. Yes...Så nu kan sneen godt forsvinde og isen smelte. Vi glæder os til at tage på tur til sommer. Og jo da, både båd og motor er for lille til den store familie....Men mon ikke det faktisk er meget godt. Vi tror den passer meget godt til ambitionerne. Og der skal jo også være penge til en ekstra fryser til alle fiskene...
 
Familiens nye flagskib
Gitte (mormor) kommer i morgen. Det bliver virkelig dejligt med besøg. Jeg tager afsted på fredag og er væk frem til d. 12. marts. Øv - nu er her lige så dejligt.
Vejret er i æjeblikket helt fantastisk. Ca. konstant minus 20, strålende sol, solbriller og vindstille. Luften er knasende sprød - alt er i top. Vi har lidt for meget arbejde, og bruger tiden inde - men det skal jo til...
Rasmus
18. februar
Der kom skib forleden. Uden for nummer på grund af isfrit farvand var det her pludselig. Da de vigtigste ting var kommet på plads gik en sms-kæde rundt i byen: "Der er frugt i butikken." Jeg sad midt i en samtale med en kvinde, der ønsker ansættelse på efterskolen. Da beskeden tikkede ind på hendes telefon, måtte hun meget pludselig meget hurtigt ud af døren. Nu får den ikke for lidt med vandmeloner, ananas, appelsiner og kiwifrugter. Vi er med på vognen herhjemme og nyder frisk frugt i nogle dage, indtil det er væk igen.
Desværre var der på skibet ingen vinduer til efterskolen....Dem skulle vi jo godt nok have haft i december. Men hvad. Ajunngilaq - det går nok. Måske kommer der skib i marts - så kan det jo være, at vinduerne er med der. Måske endda sammen med de spær, som de har opdaget, at de mangler til mellembygningen! Nej, det er noget møg. Men når alt andet omkring byggeriet ser ud til at gå rigtig godt lige nu, så skal det hele nok løse sig.
Sandrine hentede de store idag. Hun er sytten år og lige hjemvendt fra efterskolen i Qaqortoq. Børnene elsker hende, og det ser ud til, at vi nu har fundet den barnepige, vi har ledt så meget efter. Hun kom igen her til aften og var i huset mens jeg var ved hundene og fik en velfortjent løbetur under nordlyset.
Minus 20 og bragende sol, der skærer sig ind i ansigtet og varmer kinderne. Her til aften minus 20 og funklende nordlys over løberuten. Vi har fået mere sne og nærmer os nu hastigt den virkelige nordgrønlandske vidundertid. Marts og april med sol, sne og is og sol.
Isen har igen dækket Diskobugten, så luften bliver mere tør.
Rasmus
16. februar - "...og hvis nogen synes, at denne side efter hånden kun handler om hunde, så er der måske noget om det... Men det var altså ikke meningen :-))
"Åh, hvor er det dejligt, at mor er rejst, så må jeg spise lige så mange bønner, som jeg kan". Jo, den er god nok. For at få Tue til at spise bønner, har Lise forbudt ham det - "ok, så lad gå men kun nogle få stykker..." Det virker, så nu, hvor Lise er ude af døren gnuffer han bønner så det står omkring ham. Så er jeg den søde far, der lader ham få kogte grønne bønner. Hen bliver sørme rigtig forkælet, gør han....
Fra venstre Karen (kun fødder), Maja, Lise, Signe og Ea.
Vi havde en rigtig fin weekend, nu hvor hele familien var samlet for en kort stund. Lørdagen bød på knaldvejr, legekammerater hele dagen, og så drog vi på familieekspedition med det blå hus til nærmeste fjeldtop. Vi gik først hen på eftermiddagen og, da vi kom tilbage var vi mindet om, at det snart er solbrilletid. Røde i kinderne, og med trætte børn, der fræsede, løb, sprang og kurede på den fede måde. Jeg nåede en soloslædetur (sjældent at køre uden børn), og til aften fik vi Pilo og Nivé med børn til pizza og Playstation. karen, der p.t. passer hotellet var også sulten.
 
Pause Karen og lise ser mod Ilulissat
Søndag var vi for første gang hele familien på slædetur (minus Johan - han sov). Vi nåede helt ind bag strømstedet for at holde te-pause. Hundene gad ikke lige at holde pause, så da teen skvulpede over, og vi tabte kagerne "var det vel også alligevel ved at være ved den tid, hvor vi skulle hjem". Nu har jeg købt en isskrue og tror på, at vi så kan tøjre slædeulvene hvor som helst. Jeg bliver klogere...
 
På vej ned fra toppen Lille hund!
I dag har vi sendt Lise afsted til Qaqortoq. Hun dukker op igen på mandag. Hun skal ned og snakke med dem på den midlertidige efterskole dernede. Vi glæder os til at få mor igen.
14. Februar
Hjemad...Husene i Qasigiannguit anes i baggrunden
Hold da op hvor er det længe siden, jeg har skrevet her. Det er der mange gode grunde til – så her får I altså en længere smøre.
For at starte for efterhånden længe siden, så mente Tobias jo, at vi skulle sætte langline på Laksebugten. Han var sulten efter havkat og gad ikke gå helt derud. Jeg mente nok, at vores hunde kunne klare den sag, så afsted gik det. Tobias har jobbet som fisker i Ikerasak i nogle år, så han var en rigtig god læremester. Det korte af det lange: Vi havde et par rigtig gode ture. Men noget var ikke rigtigt, så vi fik ikke fisk. Samlet udbytte blev: 2 mellemstore uvakker, en ulk, en rokke og en havkat. Tobias fik havkatten og hundene fik resten. Med 60 kroge var det ikke så god en statistik – der var gået krabber i skidtet. Vi prøver igen.
 
Naboen fra det røde hus skal på fangst Tobias viser vej for lidt dumme hunde
 
Tidlig morgen på isen Tobias sætter langlinen
Og så var det ellers farvel til familien for en stund. Jeg tog på turné til de midlertidige efterskoler i Maniitsoq og Kangerlussuaq for at samle indtryk og erfaringer. Anledningen var til turen var et møde på Hjemmestyret i Nuuk. En hurtig tur rundt, og det var rigtig godt.
På efterskolerne går det efterhånden godt. De har færre elever end for et halvt år siden, men til gengæld har de overskud og smil på læben. Mødet på KIIIN (Departementet for forskning, uddannelse og kirke) gik fint. Jeg blev sat på arbejde, der er fortsat udfordringer forude men også håb om, at tingene løser sig. Det ser såmænd godt nok ud.
 
Huset på Imeqvej er tomt nu Maniitsup Efterskolia
Dejligt at komme til Maniitsoq igen. Det er første gang, siden vi flyttede derfra for 25 år siden. Ret vildt – det hele ligner sig selv. Selvfølgelig er der flere huse, og Pelikanen er nu systue i stedet for kro, men i det store og hele er byen som den var. Flemming og Kristian fra efterskolen var søde og gav sig god tid til at vise rundt. De har de godt, ser det ud til. En snebyge over lufthavnen kostede mig ekstra tre døgns rejsetid. Så jeg nåede en tur på ski i barndommens land – Blomsterdalen rundt – helt fantastisk. Det var virkelig sjovt. Jeg har det som om, jeg kender hver en krog. Det var rigtig meget som at komme hjem...
 
Hvalpe på Skype Signe og Ea
Vel hjemme igen, var det dejligt at se Lise og ungerne. De trængte til en far i huset, men alt var gået godt. Alt i alt trives vi alle, og børnene har det altså rigtig godt alle sammen. Det er virkelig fedt med lys hele dagen nu og det milde vejr gør, at vi kan være ude meget.
 
Efterskolen set fra syd ...og fra nord
På arbejdet er der super meget at lave. Helt vildt. Det hele skal falde på plads nu, så der er dejligt mange bolde i luften, der helst ikke skal tabes. Lise er med på kontoret, og det hjælper rigtig meget. Hun er sej, og er gået i gang med pensum til forårets studier, som hun agter at gennemføre oven i skoleprojektet – det kan hun godt! Forøvrigt ser det ud til, at vi alligevel får skib om en lille uges tid. Så får vi vinduerne til byggeriet og kan ånde lettet op.
Jeg skal huske at sige, at Lise har haft nogle dage på folkeskolen som vikar, mens de har haft fælles efteruddannelsesdage for alle lærere. Og så har hun jo hver torsdag aften stepaerobic for kvinder (mest)...og deltager en gang imellem i skindbehandling og sy-aftener på museet.
 
2 af hvalpene Vores og Jeppes hunde - lige uden for døren
Det er netop, når man har aller mest travlt, at man skal sørge for at passe på sig selv, så vi har holdt vinterferie i dag. Fredagen fri til familiehygge. Kun en times tid ved Computeren og telefonen efter frokost. Signe tog på slædetur med naboen. Vi andre gik på havnen efter fisk til hundene. Sjovt at tage taxa hjem med hellefisk på tøjet og 11 sække med kadavere i bagsmækken. Sådan gør man her!
 
Rasmus sanker hundefoder på havnen
I eftermiddags kørte Tue og jeg en kort tur. Det var bare fedt – sol på flyversøen, masser af fart i slæden, og som noget nyt lod vi Baloo selv bestemme, hvor vi skulle hen. Noget uortodokst måske, men det bragte os på en lang sløjfe offroad ud i fjeldet. Da Baloo til sidst ikke rigtig vidst, hvad han skulle gøre, løb han hjem med os. Tue og jeg nød at lade tingene ske – alt for dejligt. Slædeturene byder på intenst samvær mellem os – fantastisk.
Tue på tur
Januar
30. Januar
Jeg tog tidligt fri igår. Gik fra kontoret og hentede Johan i børnehaven. Derhjemme lå Signe med ondt i halsen, og Tue var blevet hjemme for hyggens skyld. Jeg tog Tue med på en times slædetur. Han spænede rundt i terrænet, mens jeg gjorde klar og spændte for. Hundene opførte sig eksemplarisk. Så da vi var klar, var det bare at give et "GO" til hundene - og så afsted. Hold da kæft, hvor er det fedt. Høj fart og klar himmel. Skraldebilen kørte ræs med sig selv nede på søen. Vi fortsatte til strømstedet og vendte hjem med ny energi efter en times kørsel. Tæt samvær mellem far og søn, god kontakt til hundene - måske næsten kontrol???
Rasmus
 
Tue Signe
29. januar
Hvert syvende barn sulter - bare ikke her.
I en tid, hvor verdenpressen, statsministeren og alle mulige andre er voldsomt optagede af forholdene i Grønland og af de nye statistikker om sultende børn, kan jeg altså ikke lade være.
Det er bare ikke her... Det er nok muligt, at statistikkerne er rigtige - det kan jeg ikke vide noget om, og det er de såmænd nok. Men de passer altså ikke på vores by. det vil sige - ikke som jeg oplever det. Jeg kender jo slet ikke byen godt nok, men min oplevelse er en helt anden.
Qasigiannguit er helt sikkert en lavindkomstby - På grænsen mellem by og bygd. Den gennemsnitlige løn er ikke høj. Slet ikke, hvis man sammenligner med de større byer. Slet ikke. Til gengæld ser vi ikke den armod og det sociale forfald, som ses i andre byer. Ikke udpræget i hvert fald.
Arbejsløshed findes nærmest ikke. Tvært imod "importeres" i øjeblikket arbejdskraft fra andre byer til fabrikken. Vel at mærke ikke sæsonarbejdere - men faste. Arbejdsmarkedskontoret har daglige henvendelser fra folk langs kysten, der ønsker at flytte hertil - det rygtes i øjeblikket, at det går fremad for byen, at der er arbejdspladser - og at her er rart at bo.
Gadebilledet præges af glade og venlige mennesker med masser af smil.
Byen har i forhold til sin størrelse rigtig mange unge. Ud over byens egne børn er der en hel del kollegiebørn fra Kangaatsiaq. Om aftenen, når jeg løber, møder jeg dem. De er glade og hygger sig. Andre steder ville det måske nok give anledning til ballade med så mange unge - men indtil nu har vi udelukkende oplevet byens undgdom som meget imødekommende, smilende og venlige. De er ikke fulde - og de er ikke sultne...
Og så bor vi jo et sted, hvor der stadig spises traditionel grønlandsk mad i stor stil. Selvfølgelig også chips og cola og DanCake-roulader og pommes-frites på grillen. Overvægt og diabetes findes også her-i stigende grad.
Men der er stor og nem tilgang til fisk, rensdyr og sæl og i nogen grad også hval. Det spises - og det foretrækkes.
Alene i børnehaven og vuggestuen oplever drengene jo dagligt den grønlandske mad - det er rigtig godt.
Selv har jeg for et par dage siden flået og fileteret en hellefisk på 13 kilo og lagt den på frys. Der er umådelig meget mad i sådan en karl, kvaliteten kan ikke overgås - så hvorfor spise andet.
De er begyndt at fiske hellefisk på Tasiusaq - en fjord 30 km. væk - oppe ved isfjorden. Mændene kører derind på slæder og bor meget primitivt i nogle fangsthytter. Der fiskes med langline fra huller i isen og hellefisken hentes fra stor dybde. Fisken indhandles til fabrikken i Tasiusaq og fragtes til fabrikken på snescooter. Det viser sig, at langt de fleste af byens hunde nu bruges til erhvervfiskeri - fritidshunde som vores, er der ikke mange af.
Og så er det altså ret fantastisk at bo her nu. Vejret er fantastisk. Fortsat mildt og med bragende sol fra en skyfri himmel. Alle siger, at "det er da ikke noget særligt - Det gode vejr kommer først i marts april". Hvis det passer, flyttter vi udendørs - og skal aldrig mere være inde.
Rasmus
25. Januar
 
Tue - fuld fart Bjørn, Julie, Panda, Baloo og Signe
Forår...Ja, det passer selvfølgelig ikke, men det føles godt nok sådan. Det er virkelig dejligt. Solen skinner i mange timer hver dag. Udelivet er vendt tilbage og påvirker alt på den gode måde. Frosten er kommet tilbage, så alt er godt.
 
Kurebakke på fjeldet Picnic på toppen
Lise og de to store er tilbage. De sov ret meget til at starte med - der efter blev Johan og jeg for alvor mindet om, hvor roligt vi har haft det alene. Fuld knald på - dejligt. Signe glædede sig til at komme i skole - de skulle have idrætsdag i hallen, og hun havde det rigtig godt. Tue blev hjemme fra børneren - slappede af og nåede en slædetur med mig og hundene. I solskin, med varm kakao og kage. Sådan!
 
Signe ser hjem - 3. hus fra venstre Udsigt - Lise og Johan på vej op
Jeg har kørt et par korte ture, siden Lise kom hjem. Efter 2 ugers pause, er det forfra med hundeopdragelse - jeg havde ellers besluttet at være mere blød ved dem, før vi skulle køre - det er droppet nu. De skal åbenbart have det på den hårde måde.
Men jeg har haft både Signe og Tue med på dejlige ture til Strømstedet. Og når vi først af afsted, så kører det. Hundene løber - det er jo det, de kan.
Jeg får fortsat kørt lidt på ski om aftenen, men efter føhn-vinden mangler vi sne. Eller der er sådan set sne nok, men den er stenhård og ligger i faner, så med pandelygte og nattemørke, ender det med at jeg skal være meget tålmodig for ikke at blive irriteret over for dårligt føre. I dag blev det til en løbetur i stedet - det er også ok.
 
Tue på Tur Mere - Fuld fart....
I dag med legekammerater hele dagen. Og afsted til nærmeste fjeldtop helebanden. Vi skulle op og tage solbad- Minus 13 grader, 7 unger og tre voksne kom op til udsigten med klar sigt til Disko, Grønne Ejlande, hele Syd-Ostbugten og Ikamiut. Og solskin. Skibskiks og varm saft.
Vi mangeler sne, men på sådan en dag er det fint. Så kan børnene bedre komme med. Nedad gik det stærkt. Alle unger incl. de små fik en god fornemmelse af bare at lægge sig ned på ryggen og så lade tilfældet råde. De kom meget hurtigt ned - helt uden skrammer. Hjemme var der snowboard og bobslæderæs. Vi nåede lige at sige farvel til Jeppe, der spændte hundene for og tog på telttur alene. Rigtig fedt.
 
Johan i baglæns maveglid Baloo og Bjørn
Det er så dejligt, at de er tilbage - og det er så dejligt, at vi nu kan være udenfor med lys og leg igen. Vi har ikke følt mørketiden så hård - mere hyggelig...Men nu hvor solen fyrer den af, er det fantastisk at mærke forskellen.
21. Januar
Så har vi sol...Hold kæft, hvor går de stærkt. Dagen bliver længere med lynets hast. Folk mødes på fjeldet bag byen lige omkring kl. 12 og lader sig blænde af solens skarpe stråler i horisonten. Jeg gik der op i går og fik mere en 5 min. med skarpt optrukne skygger og sortnen for øjnene af at kigge mod solen. Fortsat stabilt og dejligt frostvej. Derfra kunne jeg se ud over en helt isbelagt Discobugt. Isen er der nu. De varsler fortsat koldt og stille vejr, så der er chance for, at det er nu det sker. Is er godt - så kan vi komme ud, aktionsradius udvides med et slag - og isfiskeriet kan komme igang. Is er også dårligt - for vinduerne til efterskolen skal komme med skib i februar :-((
Fra Danmark lyder meldingen, at de nu har fået nok af at være på besøg hos jer alle sammen. Det er tid til at vende næsen hjem. De har haft det rigtig godt - men er mætte nu og alle glæder sig til at komme hjem. Johan og jeg gør rent, så vi er klar til at få dem hjem i morgen. Vi skal i heliporten for at hente dem...
Men.....I dag skete det så...Med et knips slog vejret om. Temperaturen steg og det blæste op - bare sådan - lige pludselig. Der var ikke varslet noget - DMI anede det ikke. Kun Jeppson, maleren har i de sidste par dage mukket om vejrskift. Nu er det her - Føhnvind. Det er nu 23 grader varmere end i morges. Det blæser godt til op til 23 m/sek. i stødene. Det tør - det fyger med sne og jord, plastic og bobslæder. Det bliver glat ad H. til. Øv, tøvejr er det værste. Men isen er definitivt blæst væk - godt og skidt!
Nu håber vi så på, at det hurtigt bliver koldere, så vinden lægger sig. Vi vil så gerne have familien hertil i morgen....
Og efter det må vi be´ om noget mere sne.
Rasmus
17. Januar
Soldag....I dag ser vi solen for første gang siden, hvor når det nu var. Men der er skyer, og vi er inde, så I får lige et billede af hvordan horisonten så ud kl. 12.00 i går. Det er tæt på, men der er altså først sol idag. Vi håber på skyfrit de næste dage, så vi kan få lidt glæde af solskin.
Og så var det ellers bar rigtig kldt i går. Minus 23, da vi gik hjemme fra og 12 m/sek. Den kraftige vind gør forskellen. Flere oliefyr rundt omkring i byen gik ud og et enkelt sprunget vandrør fossede tusindvis af liter vand ud over Skivevej, og vandet frøs i rørene på det blå hus. Hen på eftermiddagen løjede vinden af. Og så er minus 20 slet ikke så slemt.
Et par billeder også fra igår, som en situationsrapport på byggeriet. Som I kan se, er der ganske langt endnu - men der er også relativt lang tid endnu. Så det går. Dejligt er det i hvert fald, iøjeblikket at kunne se udvikling dag for dag.
 
Stålkonstruktion til ny midterbygning sættes op.
 
Elevværelser Den lange gang i elevfløjen
Og så var det vist for svært med det link til efterskoleforeningen. I skal ind i det senest udgivede blad, der bringer en dobbeltsidet artikel af undertegnede. Det er rigtig fin omtale op til stillingsannoncer i slutningen af februar. Prøv dette link i stedet. Det sker på side 14 og 15.
http://www.efterskolen.com/media/EfterskolenSeneste.pdf
Johan og jeg har det fortsat fint, men savner selvfølgelig de andre. I morgen skal vi i hallen til Store Legedag for alle. Det er rigtig godt, og Johan glæder sig.
Rasmus
12. januar
Ha´ jeg vil bare prale med, at I er afsløret. Der var nedgang i besøgstallene på detgulehus i julen, men jeg skrev jo heller ikke rigtigt noget. Men bare et lille pip, og så er der gang i den igen. Rigtig hyggeligt, at så mange følger med. Bliv ved med det.
Jeg var i går på rundvisning på byggepladsen. Det rykker virkelig nu. Jeg har jo ellers fornemmet en vis træghed, men lige nu sker der altså bare noget. Det er rigtig dejligt, og om alt går vel holder de tidsplanen og bliver færdige allerede en måned efter skolestart!!!
Følg linket www.efterskolen.com for at læse rejsebrev her fra.
 
Der fældes juletræ Bertram og Tue har indledt gravearbejde
12. januar
Johan og jeg hygger os. Det vil sige. Han udnytter situationen til at sove - han sover rigtig meget. Det må være dejligt. Jeg får brugt freden til at arbejde. Det er der også god brug for. Virkelig....
Nå, de sidste par dage er det lykkedes mig at komme afsted på ski om aftenen. Babyalarm i det blå hus og så ellers ud over vidderne. Fuldmåne med masser af lys - hård frost og knasende sprød, nyfalden sne. Det er så flot- og så dejligt. Helt vildt - absolut. Skiene på, 100 m. forbi hundene, ned ad bakken i slædesporet - og så er jeg helt alene i fjeldet. Det er det bedste.
Det er for koldt til at Johan kan og vil være ude. De sidste par dage lige under minus 20. Fint nok for mig - men for koldt for ham. Han har ikke succes med at holde sig varm ved fysisk bevægelse - for jeg pakker ham ind, så han ikke kan røre sig...(måske det er dumt???)
Der er dejlig roligt i huset. Jeg behøver ikke at spilde tiden med at rydde op, for der er jo ikke nogen til at rode (noget særligt, i hvert fald), så de sidste par aftener, her jeg rykket med arbejde til omkring midnat. Det føles rigtig godt.
Der er virkelig mange ting, der skal falde på plads lige nu, og jeg øver mig på at tage en ting ad gangen - det er svært, når der er 1000 bolde i luften.
Det går nu fint nok med efterskolen. Byggeriet kører på skinner ser det ud til, og det er ved at stramme til i forhold til at kunne ansætte folk. Det er virkelig spændende.
Nå lige lidt mere fra - for noget tid siden. Efter jul var det Tues fødselsdag. Ikke den store voksenkaffemik, men Tues bedste kammerater til kagemand, leg og skattejagt. Skatten var gemt i snehulen (surprise!!!) og, der var fyrværkeri inden afhentning. En rigtig god dag for Tue med masser af gaver - dejligt. Tak for det.
Har jeg forøvrigt fortalt om snehulen??? 150 meter væk, på vej ned ad bakken er der en rigtig fin graveskavl. Ikke nogen kæmpe stor en,men stor nok til en hule - bestemt. Vi har gemt den bedste del til senere, men i juleferien fik Tue, Signe og jeg gravet en fin børnehule. Vi brugte masser af tid derude. Lavede miljø med fakler, sofa, stjernekastere og tribune, hvor man skulle sidde og se fyrværkeri. Vi havde gæster dernede - kakao og rensdyrskin. det var meget fint. Men taget var lidt tyndt - og mellem jul og nytår blev det for mildt. Taget sank, så vi måtte grave ud hver dag. Så nu er hulen sunket sammen. Jeg har fyldt sne ovenpå, så vi kan grave der igen. Ellers må vi jo begynde helt forfra ved siden af.
Hvalpene lever alle 4. Forstå det hvem der kan...Det må sku´være lidt koldt at ligge derude. Jeg ser ikke så meget til dem, men konstaterer et par gange i døgnet, at de er der. Mindst en skal aflives inden for de næste par dage. Vi har ikke brug for dem, og færre hvalpe giver større hvalpe. Så den mindste må lade livet...
Nå jo...Allan har skudt en narhval. Det er så sejt. Der blev omkring jul skudt 4 stks. i byen (altså i vandet ud for). Vi gik forgæves for at se flænsningen, desværre. Men efter jul, stod den så endnu en gang på varm fælles frokost på kommunekontoret. De laver nogen gange noget lækkert, når nogen sådan lige har noget godt at lave det af. Det viste sig, at vi skulle have narhval. Det har jeg fået ofte (spæk), men aldrig køddet. Og så viste det sig at, at det var Allan (nabo og økonomichef), der egenhændigt havde skudt og harpuneret den fra sin fars jolle. Det er for sejt. Han er hermed vokset i anseelse. Godt skuldret Allan. Den stolte fanger udtalte selv idag, at det var bedre, end da han var med til at vinde grønlandsmesterskabet i fodbold - Det siger ikke så lidt, skulle jeg hilse og sige.
Rasmus
 
Bertram Arkaluk, Tue, Natuk
9. Januar
Så er det vist ved at være på sin plads med lidt mere her fra. Lise er stukket af med kameraet til DK - uden at overføre billeder først - så det visuelle må i vente lidt med. Sidst jeg skrev var vist lige før jul...
Juleaften var vi alene. Meget hyggeligt og noget mindre hektisk end, sådan noget har for vane at være. Vi snød og benyttede lejligheden til at ændre på rækkefølgen og tilpasse programmet så det passede bedre til vores familie (og til tv-programmet) Så først juletræ m. dans og gaver,masser af tid til at lege med gaverne før det blev for sent, så lidt tv, dernæst julemad og så til køjs.
I juledagene masser af mad og gæster. Det var rigtig hyggeligt og dejligt. Vejret var fint, så vi havde god mulighed for at være lidt ude midt på dagen, hvor der var lidt lys.
Allerede få dage efter jul kunne vi mærke en kæmpe forskel hvad angår lys. Ved nytår følte jeg næsten, at mørketiden var ovre. Vi sov længe, gik tidligt i seng og var uden dørs i lyset omkring middag.
Nytårsaften var rigtig fin. Vi indtog det blå hus og var gæster hos Jeppe og Maja (og fderes 5 gæster). Topfint selskab, rigtig godt fyrværkervejr og stort show på en stjerneklar himmel både kl. 20.00 og 24.00. Meget børnevenligt - rigtig dejligt.
Så var det også i juleferien, at jeg for alvor fik tur i den med hundene. Jeg fik kørt nogle succesrige ture alene og fik til sidst mod på at tage Signe med på slæden. Det er helt fantastisk. Signe elsker det, hundene løber som en drøm og omgivelserne for os til at glemme alt om arbejde, dårlig ryg og den slags.
Det foregår på den måde, at jeg giver mig rigtig god tid til at spænde for. Hundene har efterhånden forstået, at de skal ligge stille og vente på afgang (modsat fræse rundt i skaglerne). Når de så får et "GO" til at køre (og jeg har husket at stryge fortøjningen) høvler de der ud af. 20 meter, og så har vi først en super stejl nedkørsel på vel 100 meter, hvor slæden indhenter hundede, hvis jeg ikke bremser og dernæst vel 700 meter ned til Flyversøen. Fuld speed- - hundene ved hvor de skal hen - og nå vi så når søen, er hundene varme, kuskens hoved er blæst fuldstændig tomt for tanker. Det er for fedt.
 
Rodo (Tobias dreng) og Signe Børnefødselsdag
I går fik vi hvalpe. 4 stks. overlevede det første døgn så det er helt fint. De resterende 2 var dybfrosne, da jeg kom. Vi håber, de andre klarer den næste tid. det er jo lidt koldt der ude, må man sige. Og så kan smukke (den stolte mor) også snart trække igen. Hun har været lidt tam indtil hun gik på barsel 4-5 dage før, hun nedkom.
Lise, Signe og Tue er fløjet til DK. Ungernes første tur i helikopter....De glædede sig helt vildt meget. Anledningen var, at Lise skulle til 2 eksaminer - og så fik hun chancen for at tage ungerne med. De har det rigtig godt og nyder venner, bedsteforældre, frisk frugt, svømmehal, butikker, biler, TV og den slags.....
Johan og jeg hygger os her. Han savner de andre - helt klart gør han det. Han forsøger at vække dem om morgenen, gemmer aftensmad til dem...Men de er der jo ikke. Nu er det weekend. Det bliver dejligt. Så kan vi være sammen, uden at han er alt for træt efter en lang vuggestuedag.
Og jeg er på job igen. Årsskiftet har været en mental markering af, at nu strammer det til. Jeg skal have styr på foråret nu. Ansættelserne nærmer sig hastigt. der er en million ting, jeg skal forsøge at få og holde styr på. Det er rigtig sjovt, det går godt - men det er altså ikke nogen nem opgave. Jeg prøver at minimere min rejseaktivitet for familiens skyld - men jeg kommer til at rejse en del rundt i foråret. Og så til DK. Byggeriet skrider frem. Om ikke helt efter planen, så i hvert fald med positive byggemøder og generel optimisme. Jeg vil bare gerne snart have de vinduer til landet!
Nå, det var det for nu. Det føles rigtig godt at skrive igen. Hvorfor var det nu jeg stoppede. jeg tror måske, at det var mørket. Vi har ligesom været så trætte - ja ligefrem set film og TV. Og så også hundene. Jeg bruger nu timevis på at gå i mørket om aftenen og pusle med hundehuse, hente fisk på havnen, skifte lænker eller til at sysle med div. småting til slæden. Det er rigtig fint. Og kæmpe tak til Jeppe for masser af hjælp, udlån og nabohjælp. Hundeprojektet var ikke lykkedes uden opbakning fra det blå hus....
Rasmus
|
